for

14+

årige

14. – 17. marts

4EVER

Opgang 2

Varighed

Forestilling: 55 min.

Kunstnerisk Laboratorium: 30 min.

Sted

Sted: Folketeatret

Billetter

Kan man bryde ud af sin skæbnebestemte løbebane? Eller varer nogle venskaber for evigt?

 

4 EVER er den Reumert-vindende rå musikalske teaterfortælling for unge om livsvalg, loyalitet og de omkostninger, der følger med ubrydeligt venskab.

 

Med 4EVER åbnes der op for en medrivende og virkelighedsnær fortælling om de fire venner Deep, Mini, Ice og Shine, hvis skæbne blev beseglet en frostklar vinterdag. For der skal ske noget, når disse fire drenge er sammen. Hele tiden… Rastløsheden bestemmer alt. Og kan man imponere de andre, så gør man det for enhver pris. For KAN rimer på MAND! Så den dag på isen udfordrer de fire drenge døden. En oplevelse, som mærker dem dybt og knytter dem til hinanden - for altid.

 

4 EVER er en tankevækkende og rørende skildring, der kradser mere end den barskeste dokumentarfilm. For hvad gør man, når de voksne svigter, så meget, at det ikke er til at holde ud? Og kan man bevare sig selv i et livslangt og ubrydeligt broderskab?

 

Efter forestillingen åbner det Kunstneriske Laboratorium, der er inkluderet i billetten som et tilbud, der giver unge og deres voksne tid og plads til, at forestillingen kan lagre sig – helt på deres egen personlige måde. De unges "værker" kan også bidrage til at gøre teaterturen synlig derhjemme eller på skolen og inspirere til videre samtale om emner fra forestillingen.