Scenekunst på Skoleskemaet

- undervisning og teater for udskolingen

Dette undervisningsforløb er et tilbud til folkeskoler i Gentofte Kommune og henvender sig til 7., 8., 9. og 10. klasser. Eleverne modtager undervisning, som lader dem bearbejde forestillingen ”4,1 promille” af teatret Mærkværk både kropslig og intellektuelt.

 

 

Forløbet er udviklet af Filiorum og består af:

 

  • Kompetenceworkshop for lærere, ca. 3 timer i uge 45
  • Klassevis før-undervisning, ca. 3 timer i uge 47
  • Teaterforestilling: Den 26. november ser eleverne forestillingen 4,1 promille af teatret Mærkværk, ca. 1 time
  • Klassevis efter-undervisning, ca. 2 timer i uge 48 eller 49

 

Forløbet tager afsæt i forestillingen ”4,1 promille” og sætter fokus på alkohol, druk og opførsel under påvirkning. Statistikkerne om unge og alkohol kender vi, men med før-undervisning, to skuespillere på scenen i ”4,1 promille” der udspiller en vild lørdag aften lige for øjnene af os og med efter-undervisning, klæder vi eleverne på til at afkode og diskutere de udfordringer, værdier og påstande omkring alkoholkultur, teaterforestillingen sætter til debat.

 

Foto: Per Morten Abrahamsen

 

“4,1 promille” er fiktion baseret på fakta. Med en alkoholpromille på 4,1 er man i koma og risikerer at dø. Men hvad gør alkohol egentlig ved hjernen, hvornår sætter rusen ind og dømmekraften ud? Skal Jesper ringe efter en ambulance, da han finder en veninde liggende i haven? Alt imens han lægger an på Signe, der i virkeligheden slet ikke må drikke for sin mor.

 

 

 

Yderligere information

 

Forløbet støtter op om læreplaner og læringsmålog skaber unikke erfaringer; æstetisk, socialt og fagligt, for eleverne. Forløbet gennemføres af Filiorums professionelle teaterpædagoger og er oplagt at bruge i dansk, samfundsfag og drama.

 

Klasseundervisningen før og efter forestillingen er tilpasset et deltagerantal på maks. 30 elever.