GXU Gladsaxe og Gladsaxe gymnasium

I foråret 2015 underviste Filiorum udvalgte elever fra GXU Gladsaxe og Gladsaxe gymnasium i den reumertvindende “Kvinde kend din krop” af Mungo Park.

 

Forløbet var bygget op omkring en skræddersyet før- og efter workshop, hvor eleverne kom tæt på forestillingens tematikker som fx. køn, krop og magt samt teatrets virkemidler ved blandt andet selv at skulle stille sig op og præsentere sig for hinanden og modtage et bifald.  Hvilket for mange var en grænseoverskridende og lærerig oplevelse. Man bliver et anderledes publikum af at have stået foran et. At skulle sætte sig selv på spil med krop og sind – det er ikke hverdagskost for eleverne og med workshoppens replik- og præsentationsøvelser, fik eleverne prøvet sig selv af. 

 

I efter-workshoppen blev tematikker, virkemidler, sprog og andre elementer fra forestillingen taget under kærlig behandling blandt andet med en række kropslige øvelser, der bragte eleverne tilbage til forestillingens univers.

 

“Før- og efterbearbejdelsen af forestillingen 'Kvinde kend din krop' har blandt andet til formål at skabe afsæt for en forståelse af, hvordan køn og selvbillede har betydning for ens identitet samt lade forestillingen blive personlig for eleverne ved at give dem mulighed for at ’oversætte’ det, de ser på scenen til deres eget liv”forklarer Clarissa Meister-Petersen, der er leder af Filiorum – Læs artikel om forløbet i Teateravisen her

 

Mungo Parks direktør Martin Lyngbo sagde om samarbejdet: 

 

“Filiorum har vist sig at være en vidende, kompetent og dynamisk samarbejdspartner, der placerer scenekunsten lige midt i skolerne og lige midt i børnenes bevidsthed. Det er jeg begejstret over, både som teaterchef, som instruktør og som far”