Besøg

Filiorum præsenterer professionel scenekunst for børn og unge

Filiorum er et pop-up teaterspillested med sæsonbetonede “mini-teaterfestivaler” for børn og unge i alderen 0-16 år.

 

Vores mantra er “tid til teater”, og vi bygger universer op om teateroplevelsen, så forestillingerne åbnes og forlænges. Bl.a. tager vi magien fra teaterrummet med ud i vores ’kunstneriske laboratorium’, der er skabt særligt til forestillingen og dens alderstrin. Her kreerer store og små hænder sammen et selvgjort kunstværk. Udover vores festivalformat kommer Filiorum også ud til jer på skolerne og i børnehaverne med vores tilbud Scenekunst på Skoleskemaet og Scenekunst i Børnehaven.

Billetinfo

Køb billet til en forestilling via billetten.dk eller teaterbilletter.dk.

 

Det er også muligt at købe løssalgsbilletter i døren, hvis der er pladser tilbage (tjek gerne hos vores billetudbydere om der er ledige pladser - vi synes, det er så ærgerligt at gå forgæves med sit barn). Køber du billetter i døren kan du betale med dankort, mobile pay eller kontant.

 

Ønsker du at købe billetter som en gruppe eller en institution, kontakt venligst salgsansvarlig Niels Helløe Christensen på: niels@filiorum.dk

Filiorum for...

Familier

Familier

Vuggestuer og dagplejer

Vuggestuer og dagplejer

Børnehaver og børnehaveklasser

Børnehaver og børnehaveklasser

Skoler

Skoler

Få besøg

Filiorum tilbyder også at komme ud til jer i skolen eller børnehaven og møde jer, der hvor I og jeres børn er. Vi skræddersyr forløb efter aldersgruppe og læringsformål og har derfor udviklet initiativerne Scenekunst på Skoleskemaet, Scenekunst i Børnehaven og Skuespilleren træder op.

Scenekunst på Skoleskemaet er Filiorums skræddersyede undervisningsforløb, som introducerer eleverne for teatrets virkemidler og redskaber i øjenhøjde præcist til dem. Filiorum sørger for, at scenekunsten som læring kan indgå direkte i klassens årsplaner og møde trinmålene. Scenekunsten introducerer eleverne for udtryksformer og æstetik i en sammenhængende helhed; skreven tekst, talt sprog, kropslig bevægelse, iscenesættelse, scenografi, lys, lyd/musik og rum.

Skolen kan med forløbet præsentere eleverne for det omgivende samfund og det lokale foreningsliv, sådan som det er hensigten i folkeskolereformen.

Se mere

Også de yngre børn i børnehavealderen kan få glæde af et skræddersyet forløb tilpasset deres alderstrin. Her introduceres de til teatrets virkemidler og magi. En teaterpædagog besøger børnehaven og forbereder med leg og øvelser børnene på den forestilling, de skal ind og se og efterfølgende skaber teaterpædagogen en ramme for at forstå og åbne den netop sete forestilling og dens tematikker op, bl.a. gennem øvelser, hvor kroppen aktiveres.

Se mere

Filiorum tilbyder også at arrangere besøg af en skuespiller i børnehaven eller børnehaveklassen. I børnehaverne er det mest for stuerne med de lidt ældre børn. Skuespilleren interagerer med børnene og lærer dem/leger med dem om teater. Typisk har skuespilleren et par tøjstativer og nogle store kufferter med – på stativer og i kufferter gemmer der sig et paradis af udklædningsremedjer – og børnenes forståelse af ’at spille teater’ skærpes enormt.

 

Kontakt Filiorum for mere information.

Se mere

Vi skræddersyr også gerne andre typer scenekunstforløb, hvor vi kommer ud til jer i jeres institution.

Se mere

Besøg os

Besøg os

Filiorum er et pop-up teaterspillested, som ikke har en fast stationær scene. Vi popper-up ca. 4 gange om året på forskellige “scener” i Gentofte Kommune – vi præsenterer nøje udvalgte forestillinger i efteråret, til jul, i vinterferien og i løbet af foråret.

Her popper vi up

Det Gamle Kapel

Det Gamle Kapel

Det Gamle Kapel på C.V.E Knuths Vej i Hellerup er den smukke ramme om Filiorums juleforestilling Englene fra Gentofte. Tegnet af arkitekt Andreas Clemmesen blev kapellet opført i 1913-1914, men har i mange år været lukket for offentligheden. Nu åbner den historiske bygning igen dørene for byens borgere, og giver børn og voksne mulighed for at få en helt særlig oplevelse i anledning af julen. 

 

Der er gode muligheder med både offentlig transport (tog til Hellerup Station og bus til Bernsoffsvej) samt gratis parkering, toilet og tilgængelighed for gangbesværede.

C.V.E Knuths Vej 5
2900 Hellerup
Kulturskolerne

Kulturskolerne

Den store gamle patriciervilla på Duntzfelts Allé er centrum for kunstundervisning i Gentofte. Huset summer af liv næsten døgnet rundt og er fyldt med børn, musik og kreative udfoldelser. Her har Filiorum til huse under flere af vores mini-festivaler. Vi dekorerer og omdanner husets underetage til et filiorumsk univers, hvor teatrets magi skinner igennem. 

 

Der er gode muligheder med både offentlig transport (tog til Hellerup St. og bus til Strandvejen) samt gratis parkering. Handicappede kan benytte Kulturskolernes elevator for at få adgang til teatersal og handicaptoilet.

Duntzfelts Allé 8
2900 Hellerup
Sølyst

Sølyst

Den Kgl. Skydebane Sølyst er den fortryllende ramme om Filiorums efterårsteater. Med udsigt over Øresund og med den tidligere kongelige sommerresidens som scene præsenterer Filiorum en hel dag med teater, kunstnerisk laboratorium, kagebord, skattejagt og meget mere. 

 

Der er gode muligheder med både offentlig transport (tog til Klampenborg St. og bus til Strandvejen) samt gode gratis parkeringsforhold. Sølyst har handicapadgang og –toilet.

Emiliekildevej 2
2930 Klampenborg